Vedtaegter for CoFix F.M.B.A.

Svendborg, den 7. april 2025

§ 1 Foreningens navn og hjemsted

Stk. 1 Foreningens navn er CoFix F.M.B.A.

Stk. 2 Foreningen har hjemsted på Sydfyn.

§ 2 Formål og principper

Stk. 1 Foreningens formål er at være et solidarisk, indtægtsskabende og forpligtende arbejdsfællesskab for soloselvstændige og mindre virksomheder, baseret på miljømæssige og socialt ansvarlige principper.

Stk. 2 Miljømæssige og socialt ansvarlige principper forstås som:

§ 3 Metoder til at opnå formål

Stk. 1 Foreningens erhvervsdrift består i at løse opgaver og yde rådgivning baseret på medlemmernes kompetencer og virksomhedsprofiler.

Stk. 2 Foreningen fremmer medlemmernes økonomiske interesser ved at skabe arbejde for medlemmerne.

§ 4 Medlemmer

Stk. 1 Foreningens medlemmer er mindre virksomheder med højst 9 ansatte eller soloselvstændige.

Stk. 2 En virksomhed kan optages som medlem når den:

Stk. 3 Ledelsen træffer beslutninger om optagelse af nye medlemmer.

Stk. 4 Medlemskabet træder i kraft når kontingentet er betalt.

Stk. 5 Som medlem har man fulde medlemsrettigheder fra den dag medlemskabet træder i kraft.

Stk. 6 Som medlem forventes man at deltage i medlemsmøder eller aktivt melde afbud.

Stk. 7 Et medlem kan til enhver tid udtræde af CoFix inden for aftalte frister.

Stk. 8 Et medlem udtræder automatisk ved samarbejdsaftalens ophør, eller hvis kontingentet ikke betales.

Stk. 9 Generalforsamlingen fastsætter et årligt kontingent, som alle medlemmer skal betale.

§ 5 Generalforsamling (herefter "medlemsmøde")

Stk. 1 Medlemsmødet er foreningens højeste myndighed.

Alle medlemmer indkaldes til medlemsmøder via email eller tilsvarende, med foreløbig dagsorden. Den endelige dagsorden skal sendes til alle medlemmer med email eller tilsvarende. Beslutningsforslag fremsættes skriftligt inden for de respektive frister.

Alle beslutninger på medlemsmøder træffes ved samtykke af de fremmødte. Hvert medlem har én stemme. Medlemsmødet kan uddelegere beslutninger til grupper. De til enhver tid lovligt indvarslede medlemsmøder er beslutningsdygtige.

Stk. 2 Årligt medlemsmøde (ordinær generalforsamling) Årligt medlemsmøde (ordinær generalforsamling) holdes en gang årligt, senest i februar måned.

Dagsordenen for det årlige medlemsmøde skal mindst indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent og referent

  2. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år

  3. Regnskabet forelægges til godkendelse

  4. Fastsættelse af kontingent

  5. Valg af bestyrelsesmedlemmer

  6. Behandling af indkomne forslag

  7. Eventuelt

Frister for årligt medlemsmøde (dage før mødedato):

Stk. 3 Alment medlemsmøde (ekstraordinær generalforsamling)

Alment medlemsmøde afholdes regelmæssigt efter behov. Beslutning om afholdelse af alment medlemsmøde tages af bestyrelsen eller 2 medlemmer i enighed. Der skal indkaldes til medlemsmøde senest 7 dage efter beslutningen om afholdelse er taget.

Frister for alment medlemsmøde (dage før mødedato):

§ 6 Ledelse

Stk. 1 Foreningen ledes af en bestyrelse på 3-5 medlemmer. Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. Ved den stiftende generalforsamling skal 3 medlemmer vælges for 1 år ad gangen. Således garanteres der fremover et overlap imellem bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2 Bestyrelsen træffer beslutninger gennem medlemsmøder. Bestyrelsen har alene ansvar for at sikre, at der bliver indkaldt til almene og årlige medlemsmøder og for at tegne virksomheden efter nærværende vedtægter.

§ 7 Tegningsregel

Stk. 1 Foreningen tegnes af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening.

§ 8 Hæftelse

Stk. 1 Foreningen er en forening med begrænset ansvar og ingen medlemmer hæfter derfor for foreningens forpligtelser.

§ 9 Regnskab, revision

Stk. 1 Foreningens regnskabsår går fra den 1.1 til den 31.12. Foreningens første regnskabsår går fra stiftelse til 31.12 samme år.

Stk. 2 Foreningens årsrapport kan revideres af en revisor, der vælges af generalforsamlingen.

§ 10 Anvendelse af overskud og udbytte

Stk. 1 Foreningens overskud skal som udgangspunkt anvendes til foreningens aktiviteter, alternativt til aktiviteter, der ligger inden for foreningens principper.

§ 11 Konflikhåndtering

Stk. 1 Alle medlemmer af foreningen har ret til, at konflikter bliver søgt håndteret på en måde der afhjælper spændinger og styrker foreningen og parternes medlemskab heraf.

Stk. 2 Alle medlemmer har et ansvar for at medvirke til konstruktiv konflikthåndtering. Hvis et medlem beder et andet medlem om at deltage i konflikthåndtering, har det andet medlem pligt til at deltage. Vil medlemmet ikke deltage, skal det stille et andet brugbart forslag op til håndtering af konflikten. Man kan stille som betingelse, at der medvirker en mægler. Hvis parterne ikke kan enes om en mægler, kan de bede medlemsmødet om hjælp til at anvise en mægler med særlig interesse for og kendskab til konflikthåndtering. Mægleren kan vælge at inddrage anden mægler eller en gruppe af mæglere i/uden for foreningen, hvis denne skønner det nødvendigt.

§ 12 Eksklusion

Stk. 1 Eksklusion af et medlem bør være sidste udvej, og en eksklusion kan kun foretages under et af følgende forhold:

  1. Hvis medlemmet i alvorlig grad bryder foreningens vedtægter, og konflikthåndtering ikke afhjælper forholdet.

  2. Et medlem i ord eller handling truer et andet medlems eksistens.

Stk. 2 Beslutning om eksklusion foretages på et medlemsmøde, hvor det fremgår af den endelige dagsorden. Medlemmet, der er indstillet til eksklusion, har taleret, men ikke samtykkeret. Hvis medlemmet ekskluderes på grund af forholdet stk.1.2, kan medlemmet dog udelukkes fra medlemsmødet.

Stk. 3 Et ekskluderet medlem kan appellere om genoptagelse af foreningen på 2 medlemmers anbefaling.

§ 13 Vedtægtsændringer

Stk. 1 Vedtægtsændringer kræver vedtagelse på et medlemsmøde. Forslag til vedtægtsændringer skal sendes ud til medlemmerne senest 14 dage før medlemsmødet.

§ 14 Opløsning

Stk. 1 Opløsning af foreningen kræver vedtagelse ved 2 på hinanden følgende medlemsmøder, hvor 2/3 af fremmødte medlemmer giver samtykke, og hvor forslag om opløsning udtrykkeligt fremgår af dagsordenen.

Stk. 2 Ved Foreningens opløsning fordeles foreningens formue, efter al gæld er betalt og Foreningens forpligtelser er opfyldt, til aktiviteter i overensstemmelse med foreningens principper på stiftelsestidspunktet, efter beslutning på den generalforsamling, der endeligt vedtager opløsningen af foreningen.

Stk. 3 §14 Stk. 2 og 3 kan kun ændres, hvis samtlige medlemmer giver samtykke på et medlemsmøde.