T—A—K
Teknologisk Arbejderkooperativ
Praksis
Teknologisk Arbejderkooperativ er et sydfynsk kooperativ, der bygger digital infrastruktur, udvikler software og rådgiver om teknologiske praksisser ud fra small tech principper.
TAK er en værdibaseret virksomhed der er not-for-profit og uafhængig af big tech. TAK er afhængige af lokalsamfund og økosystem, og arbejder for at passe på begge.
TAK er også en kontinuerlig kritisk og utopisk undersøgelse af virksomhed.
Organisering og styring
TAK er et arbejderkooperativ og registreret som et FMBA. TAK styres i hverdagen af dets arbejderemedlemmer.
Vedtægtsmæssigt er alle medlemmer af TAK, i bestyrelsen.
TAK har to slags medlemmer:
- arbejdermedlemmer
- lokalsamfundsmedlemmer
Arbejdermedlemmer udfører TAKs daglige praksis og kan få løn for deres arbejde. Ligeløn er skrevet ind i vedtægterne.
Lokalsamfundsmedlemmer varetager lokalsamfundets og økosystemets interesser og deltager i bestyrelsesmøder. Dette er et forsøg på at arbejde åbent med de forskelligrettede interesser der kan være imellem medlemmer der er afhængige af kooperativet i forhold til deres indkomst, og lokalsamfundet og økosystemet som helhed.
For eksempel er TAK priviligeret i forhold til de lokal foreninger Kollektiv.email og Ukrudt.net, der begge bestyrer kollektivt ejet infrastruktur: TAK kan udbyde denne infrastruktur til kommecielle aktører, der ellers ikke ville have adgang. For dette privilegie ligger TAK arbejde og penge tilbage i den kollektive infrastruktur. Lokalsamfundsmedlemmerne er med til at sikre at dette forhold er i god balance. Dette er et eksempel på Økosystemisk tænkning.