Eksempel på systemtænkning: Vande planter

Et simpelt eksempel er at vande planter: et komplekst system imellem menneske og plante. Vi ved at planter skal have vand ligesom os, ellers visner de og dør. Det fortæller vi til hinanden:

Husk at vande planterne, ellers visner de!

Så vi vander planterne. Bladene hænger og blive brune. Vi ved at planter skal vandes ellers visner de og dør. Vi vander planterne mere. Bladene hænger mere, vi vander mere. Dette er en positiv tilbagekoblingssløjfe. Vi drukner planten, den dør.

Men hvis vi også ved, at planter kan drukne, hvis de får for meget vand, og at det til forveksling ligner at planten visner, så kan vi fortælle til hinanden:

Men pas på du ikke overvander!

Når planten ser vissen ud, så undersøger vi om jorden er fugtig, og hvis den er det, kan vi istedet deltage i en negativ tilbagekoblingssløjfe: jo visnere planten ser ud, jo mindre vander vi. Plantens rødder kan igen optage næringsstoffer, planten lever.