Utopiske foreninger

Foreningen er en urgammel praksis der altid har handlet om at få noget til at ske i verden—få flere til at gøre noget andet. I nordeuropa har vi en stærk foreningstradition, der i sin specifikke form er omkring 150 år gammel. Måske netop på grund af denne tradition er vores opfattelse af hvad en forening er og kan, stivnet i statssanktionerede former, arbitrære regelsæt fra banker og markedslogikkens destruktion af almuen. Formålet med denne tekst er at sprænge de stats- og markedsøkonomiske lænker om vores foreningspraksis ved at introducere et nyt begreb: Utopiske foreninger.

Utopiske foreninger er et gammelt-nyt remix af vores nuværende foreningspraksis, med det formål at systemisk tilvejebringe millioner af små handlinger der ikke bevarer de destruktive systemer der ødelægger vores liv og vores planet.

Utopiske foreninger er på mange måder ikke forskellige fra vores eksisterende almennyttige foreninger, fx på følgende måder

  1. En utopiske forening har en praksis og et formål .
  2. En utopisk forening har medlemmer, og er i udgangspunkt egalitære, således at alle medlemmer har lige ret.
  3. En utopisk forening er not-for-profit.

Og så er der nogle ting som ved første læsning kan synes anderledes end den lokale brugsforening:

  1. En utopisk foreninger er ikke begrænset af familiære, nationale, biologiske og astronomiske opdelinger af verden. Der er derfor intet der forhindrer os i at være i foreninger på tværs af nationaliteter og arter og størrelsesforhold og planeter og så videre.
  2. Utopiske foreninger er økologiske. De er en del af deres lokale økosystemer og stræber efter at vedligeholde og reparere dem.
  3. Utopiske foreninger er performative først, konstative sidst. De er defineret af hvad folk gør i forening, i en kontinuerlig udførsel af handlinger i tidsrum-kontinuummet. og ikke af hvad der står i eventuelle vedtægter og regler.
  4. Utopiske foreninger eksisterer idet medlemmer siger de er en forening. Der er ikke nogen styrelser eller love der begrænser hvad en forening kan gøre og kan være.
  5. Utopiske foreninger efterstræber at afkoble hierarkisk magt fra ansvar. I utopiske foreninger er der aldrig en bestemmelse, kun i nogen tilfælde en bestyrelse.
  6. Utopiske foreninger er internt transparente og information flyder så frit som muligt. Foreninger er et selvskabende system der virker ved hjælp af feedbacksløjfer. Jo friere informationen flyder blandt en forenings medlemmer, jo hurtigere og jo bedre vil foreningen kunne praktisere.
  7. Utopiske foreninger er intersektionelt feministiske, ingen er frie før alle er frie.

Jeg vil dog her erklære at disse mere utopiske principper, også gælder for eksisterende foreninger.

Der er intet der stopper os fra at træde ind i eksisterende foreninger og arbejde for deres utopiske potentiale, lige så vel som at lave ny utopiske foreninger og eventuelt få dem registreret i Erhvervstyrelsen, så de kan agere som legale entiteter og få bankkontoer og så videre. Det er en fordel — at tage skikkelse af en type aktør alle kender og accepterer som legitim, og det er ekstremt effektivt når den legitime og let forståelige aktør samtidig er en politisk kollektiv organisering hvis primære formål er at ændre de systemer der ødelægger livsgrundlaget for alle her på planeten.

Vi har med andre ord alle redskaberne lige ved hånden, det eneste det kræver er organisering og at vi gør en lille utopisk handling. Og så gør en til dagen efter, og så igen og igen i tusindvis - en efter en.

Sæt igang!

Næste: Grundlæggende opskrift på en utopisk forening