Nu!

Grundlaeggende opskrift på en utopisk forening

Ingredienser

  1. Flere væsner
  2. Et møde
  3. Ideen om utopiske foreninger

Fremgangsmåde

  1. Hold et møde
  2. Lav en utopisk praksis
  3. Erklær jeres utopiske forening rituelt
  4. Praktiser

1. Hold et møde

Tag væsnerne og ideen om utopiske foreninger, og arranger et møde.

En utopisk forening er performativ først, så det er godt at mødes fysisk med jeres kroppe på samme sted. I princippet kan det møde også være over telefon eller video, og der kan være gode grunde til at gøre det sådan, men prioriter det kropslige møde hvis muligt.

2. Lav en utopisk praksis

I traditionel foreningslingo er "Formål" et af de vigtigste elementer. I en utopisk forening snakker vi istedet om "Praksis". Det er ikke sådan at vi ikke må snakke om et formål, eller skrive det ned eller hvad man nu vil, men praksis er først.

Praksis i en utopisk forening er karaktiseret ved at være noget vi gør, igen og igen. Det kan være i faste intervaller, eller det kan være reaktivt. Og så er en praksis defineret af sig selv, det vil sige at hvis vi gør noget andet, kontinuerligt, så har vi effektivt set ændret praksis.

Og så er der det utopiske. Jeres praksis skal være utopisk i den forstand at den praktiserer en ønskværdig verden eller saboterer den kontinuerlige vedligeholdelse af alle kriserne. Principperne i ideen om utopiske foreninger er et godt sted at starte.

Hvis jeres praksis er en fælled, så findes der en utopisk form der hedder OCO. OCO står for Open Commons Organisation og er lavet specifikt til fælleder. OCO er den oprindelige form af mit arbejde med utopiske foreninger. Opskrift: Lav en OCO.

3. Erklær jeres utopiske forening rituelt

  1. Stil jer i en rundkreds
  2. Lav call-response på følgende (eller lignende): En person fremsiger den første sætning, resten gentager i kor. Dernæst kan den næste fremsige næste sætning osv.:

VI ER I FORENING

VI ER PLANETÆRE

VI ER FORBUNDNE MED ALT

VI BESTEMMER SAMMEN

VI ER IKKE DREVET AF PROFIT

INGEN ER FRIE FØR ALLE ER FRIE

VI ER MEDLEMMER

VI ER I FORENING

4. Praktiser

Praktiser jeres praksis.

Næste skridt

Det kan være en god ide at formulere sin forening i en slags vedtægter, det kan gøre det nemmere at huske og forklare en forening for nye medlemmer. Men det er bestemt også en mulighed ikke at gøre det.