Kollektiv.email

Praksis

Kollektiv.email er en forening der bestyrer en emailserver for sine medlemmer. Emailserveren er grundlaget for den emailinfrastruktur der er tilgængelig for alle medlemmer. Det drejer sig primært om emailkontoer, men også fx. mailinglister. Kollektiv.email er organiseret som en Open Commons Organisation (OCO) og et kooperativ. Det kan også kaldes for enten et forbrugerkooperativ eller et platform-kooperativ.

Kollektiv.email er ikke registreret hos erhvervsstyrelen.

Organisering og styring

Kollektiv.email bliver vedligeholdt af tre arbejdsgrupper af medlemmer:

Den demokratiske praksis foregår dels internt i arbejdsgrupperne (do-okratisk, og dels for alle medlemmer over mailingsliste og til medlemsmøder. Der har vist sig et begrænset behov for at tage beslutninger for alle medlemmer. Måske fordi fælledens praksis er så veldefineret og fordi do-okrati i arbejdsgrupperne er velfungerende. Men det har betydet begrænset aktivitet på mailinglister og medlemsmøder. Det er måske en udfordring i forhold til at i et direkte demokrati er det vigtigt at de demokratiske rum hele tiden praktiseres, selv om der måske ikke er en masse beslutninger af tage. Så det er et kontinuerligt spørgsmål der udforskes.

Økonomi

Kollektiv.email har ikke et fast kontingent, men et variabelt kontingent baseret på betal-hvad-du-kan. Det vil sige man kan også være medlemt for 0,- kroner. Det er op til medlemmet selv at vurdere hvor meget.

Kollektiv.email har som mål at betale for arbejde der bliver gjort for foreningen. Den månedlige indtjening bliver anset som en "høst" i en økonomisk fælled. I slutningen af måneden kan alle der har arbejdet for kollektiv.email ønske sig løn for op til det antal timer de har arbejdet. Kollektiv.email betaler pt 300,- i timen. Derefter vil lønnen blive fordelt, og hvis der ikke er penge nok, vil den blive fordelt forholdsmæssigt. Det medlemmet selv der vurderer hvor de har arbejdet og hvor meget de ønsker betaling for.

Håndteringen af penge uden bankkonto bliver mulig med Open Collective - se opskriften Økonomi uden en bankkonto.

Vedtægter.

Kollektiv.email har vedtægter. Men da vi er en uregisteret virksomhed er de 100% skrevet for vores egen skyld, og ikke for at leve op til Erhvervsstyrelsens eller bankernes arbitrære legalese.

Læs Kollektiv.emails vedtægter her

Læs mere om Kollektiv.email her