OCO
Open Commons Organisation (Åben Fælledforening)
En OCO er en utopisk foreningstype der bestyrer en fælled med en vis åbenhed.
For at lave en OCO kræver det blot at man er en gruppe der har en praksis omkring en fælled. Og så siger man:
Denne forening er en OCO
Vupti - instant utopisk forening. Se nederst for eksempler på OCOer.
OCO principper
- Fælledgørelse. En OCO skaber værdi til sine medlemmer som et fælles gode.
- Kontroller produktionen. OCOen kontrolerer de produktionsmidlerne der skaber værdien.
- Not-for-profit. En OCO laver ikke profit til dens medlemmer. Ethvert overskud bruges enten indenfor OCOen, til at hjælpe andre OCOer eller som en lejlighed til modvækst.
- Egalitær. En OCO er egalitær, i den forstand, at ethvert medlem er ligestillet med ethvert andet medlem i forhold til styring. Den specifikke type af styring afgøres af den enkelte OCO.
- Uformel. Da en OCO ikke er en juridisk enhed, er det en planetarisk form for organisering. Den har ingen grænser og ingen nationale love, der kontrollerer den.
- Økologisk. OCOer er en del af planeten og stræber efter at bevare og reparere den.
- Åbent og frivilligt medlemsskab. Der er ingen grænser for, hvilken type væsener der kan være med i en OCO. Antallet af medlemmer derimod, styres efter princip 1 og 6. I tilfælde af overbelægning, se princip 8.
- Mangfoldiggørelse. OCOer vil organisere, netværke og formere sig decentralt i planetær skala. Tjenester og resurser, der er nødvendige for driften af OCOen, søges i andre OCOer eller lignende organiseringer.
- Intersektionel feministisk. Ingen lever i overflod, før alle lever i overflod.
- Performativ. En OCO kan ikke formelt defineres, kun udføres.