Økosystem­taenkning

Økosystemtænkning er et remix af systemtænkning som er en disciplin fra systemvidenskab, der kan beskrives således:

Da komplekse systemer ikke er intuitive og ofte direkte kontra-intuitive, er vores forståelse af hvordan komplekse systemer fungerer, ofte forkerte. Samtidig er det stærkeste redskab til at ændre komplekse systemer, de historier ("paradigmet"), vi fortæller om verden ("systemet"). Dette er en form for paradoks: Vi ændrer verden ved at fortælle hinanden hvordan den virker, men vi ved ikke hvordan den virker.

Systemtænkning er en strategi til at arbejde med det paradoks. Ideen er, at ved at studere og lære om hvordan komplekse systemer virker, kan vi opbygge intuitive forståelser for komplekse systemer, og dermed fortælle historier der gør os i stand til at ændre komplekse systemer. Læs et eksempel om plantevanding

Økosystemtænkning er en fokusering af denne praksis, der tager udgangspunkt i hvordan vi deltager og beslutter at deltage i økosystemet. Økosystemtænkning overskrider radikalt opdelingen af natur-kultur.

NATUREN ER VERDEN!

Utopiske foreninger i økosystemet

Men økosystemtænkning kan vi spørge:

Hvordan kan vi knytte en økonomi (økologi) af organiseringer (organismer) der vedligeholder og fremmer livet på jorden, i et radikalt opgør med kapitalismen, profit-motivet og adskillelsen fra naturen?

I dette zine har jeg indtil nu fokuseret på spørgsmålet om hvordan vi organiserer den enkelte utopiske forening, og det er jo starten. Men hvis vi skal overleve, er vi nødt til også, helt fra starten, at økosystemtænke med hinanden.

Hvordan understøtter vi hinanden?

Gensidig hjælp og solidaritet findes allerede i foreninger. Og i de klassiske kooperative principper, er der princip 6 som omhandler samarbejde imellem kooperativer.

I utopiske foreninger prøver vi at økosystemtænke det hele: Hvordan er vores relationer og hvad udveksler vi med hvem? Her vil jeg gerne tænke økosystem og kredsløbet som både de fysiske elementer vi udveksler med vores omgivelser og hvilke konsekvenser det har - som måske er det vi typisk tænker på når vi siger "økosystem". Men jeg vil også tænke udvekslinger af penge, resurser, arbejde, omsorg og information som værende en del af økosystemet, et ekspansivt inkluderende og totalforbundet økosystem.

Når vi som forening fx køber tjenester og produkter, så tager vi ind og sender ud og understøtter nogen over nogen andre. Kunne vi finde tilsvarende tjenester og produkter og relationer, i utopiske foreninger, som kæmper for livet, over aktører der ødelægger livet? Ligeså kan vi tænke alle vores udvekslinger med omverdenen, hvordan bruger vi og fremmer vi utopiske aktører, i stedet for den destruktive status quo. Alting betyder noget, og i tusinder af udvekslinger med omverdenen fletter vi et mægtigt netværk for livet.

Hvordan formerer vi os?

Foreninger er distribuerede - der skal være mange utopiske foreninger, ikke én stor. Hvordan hjælper vi søskende-foreninger at opstå og komme til verden andre steder? Vi kan ikke overleve som enkelte foreninger, og vi vokser i klynger og flokke og knuder. Hvordan vi skal gøre dette er jeg ikke sikker på, og det er noget jeg vil udforske fremover. Skriv gerne til mig på david@kollektiv.email med erfaringer og ideer. For det er let at tænke på forandring igennem foreninger, som noget vi gør ved at være med i konkrete foreninger. Men hvordan praktiserer vi på en økologisk knopskydende facon, så andre kan vokse?