Økosystem­taenkning

Økosystemtænkning er et remix af systemtænkning som er en disciplin fra systemvidenskab, der kan beskrives således:

Da komplekse systemer ikke er intuitive og ofte direkte kontra-intuitive, er vores forståelse af hvordan komplekse systemer fungerer, ofte forkerte. Samtidig er det stærkeste redskab til at ændre komplekse systemer, de historier ("paradigmet"), vi fortæller om verden ("systemet"). Dette er en form for paradoks: Vi ændrer verden ved at fortælle hinanden hvordan den virker, men vi ved ikke hvordan den virker.

Systemtænkning er en strategi til at arbejde med det paradoks. Ideen er, at ved at studere og lære om hvordan komplekse systemer virker, kan vi opbygge intuitive forståelser for komplekse systemer, og dermed fortælle historier der gør os i stand til at ændre komplekse systemer. Læs mere i Meadows 2008.

Et simpelt eksempel er at vande planter: et komplekst system imellem menneske og plante. Vi ved at planter skal have vand ligesom os, ellers visner de og dør. Det fortæller vi til hinanden:

Husk at vande planterne, ellers visner de!

Så vi vander planterne. Bladene hænger og blive brune. Vi ved at planter skal vandes ellers visner de og dør. Vi vander planterne mere. Bladene hænger mere, vi vander mere. Dette er en positiv tilbagekoblingssløjfe. Vi drukner planten, den dør.

Men hvis vi også ved, at planter kan drukne, hvis de får for meget vand, og at det til forveksling ligner at planten visner, så kan vi fortælle til hinanden:

Men pas på du ikke overvander!

Når planten ser vissen ud, så undersøger vi om jorden er fugtig, og hvis den er det, kan vi istedet deltage i en negativ tilbagekoblingssløjfe: jo visnere planten ser ud, jo mindre vander vi. Plantens rødder kan igen optage næringsstoffer, planten lever.

Økosystemtænkning er dermed at studere og indgå i økosystemet for at forstå de komplekse sammenspil, og hvordan vi kan beskytte og hjælpe økosystemet.

Komplimentært

En anden tilgang til økosystemtænkning er spørgsmålet:

Hvordan kan vi knytte en økonomi (økologi) af organiseringer (organismer) der vedligeholder og fremmer livet på jorden, og er et radikalt opgør med kapitalismen, profit-motivet og adskillelsen fra naturen (naturen er verden!)?

I dette zine har jeg indtil nu fokuseret på spørgsmålet om hvordan vi organiserer den enkelte utopiske forening, og det er jo starten. Men hvis vi skal overleve, er vi nødt til også, helt fra starten, at økosystemtænke med hinanden.

Hvordan understøtter vi hinanden?

Det findes selvfølgeligt allerede i foreninger og andre steder, og tager form som solidaritet og gensidig hjælp. Og i de klassiske kooperative principper, er der princip 6 som omhandler samarbejde imellem kooperativer.

I utopiske foreninger prøver vi at økosystemtænke det hele: Hvordan er vores relationer og hvad udveksler vi med hvem? Her vil jeg gerne tænke økosystem og kredsløbet som både de fysiske elementer vi udveksler med vores omgivelser og hvilke konsekvenser det har - som måske er det vi typisk tænker på når vi siger "økosystem". Men jeg vil også tænke udvekslinger af penge, resurser, arbejde, omsorg og information som værende en del af økosystemet, et ekspansivt inkluderende og totalforbundet økosystem.

Når vi som forening fx køber tjenester og produkter, så tager vi ind og sender ud og understøtter nogen over nogen andre. Kunne vi finde tilsvarende ting i utopiske foreninger som kæmper for livet, over aktører der ødelægger livet? Ikke for at genoplive myten om den politiske forbrugere, for netop i forening er vi ikke individualiserede forbrugere, men en utopisk kollektiv aktør. Alting betyder noget, og hvis alle utopiske foreninger understøtter og opretholder hinanden, bliver vi mægtige.

Hvordan formerer vi os?

Foreninger er distribuerede - der skal være mange utopiske foreninger, ikke én stor. Hvordan hjælper vi søskende-foreninger at opstå og komme til verden andre steder? Vi kan ikke overleve som enkelte foreninger, men vokser i klynger og flokke og knuder. Hvordan vi skal gøre dette er jeg ikke sikker på, og det er noget jeg vil udforske fremover. Skriv gerne til mig med erfaringer og ideer. For det er let at tænke på forandring igennem foreninger, som noget vi gør ved at være med i foreninger. Men hvordan praktiserer vi på en økologisk knopskydende facon så andre kan vokse?

Næste: Utopiske foreninger